
REJSENS HØJDEPUNKTER
Afrikas højeste bjerg og Kenyas største national park.
Store elefantflokke på de åbne sletter
Spektakulære skift i naturen mellem de tre safari områder
Togrejse gennem landskabet fra Tsavo East til Nairobi, hvis rejsen afsluttes i Nairobi.
PASSER DENNE REJSE TIL JER?
Hos Safarikompagniet anbefaler vi denne rejse til jer, der...
✓ Overvejer en safaritur på en uge og gerne vil have forholdsvis korte afstande mellem safariområderne.
✓ Gerne vil bruge seks dage på safari uden at vælge et længere rejseprogram.
✓ ønsker privat safari med egen bil og engelsktalende guide gennem hele ruten.
✓ gerne vil have en sikker og varieret dyreoplevelse i Afrika.
✓ overvejer at forlænge safarien med et strandophold ved den kenyanske kyst.
Vi anbefaler, at I vælger en anden rejse, hvis I...
• ønsker en safaritur på en uge som ikke lige er den typiske turisttur.
• foretrækker en rejse med færre safariområder og flere nætter hvert sted.
HVORFOR HAR VI SAMMENSAT REJSEN SÅDAN?
Vi begynder i Amboseli, fordi området ligger naturligt som første stop efter ankomsten til Kenya. Her møder I åbne sletter, store elefantflokke og Kilimanjaro allerede i begyndelsen af rejsen. De to nætter giver tid til safari den første eftermiddag og den følgende dag, inden ruten fortsætter. Fra Amboseli kører vi til Tsavo West. Afstanden er overskuelig, men landskabet ændrer sig tydeligt undervejs. De åbne sletter afløses af vulkanske klipper, lavafelter, tættere vegetation og kilderne ved Mzima Springs. To nætter betyder, at området ikke blot bliver et stop på vej mod Tsavo East. Rejsen afsluttes med to nætter i Tsavo East. Her åbner landskabet sig igen, og safarien foregår på store savanneområder, som blandt andet er kendt for de røde elefanter og farven rød skyldes et højt jernindhold i jorden. Placeringen gør det samtidig muligt enten at rejse med tog tilbage til Nairobi eller fortsætte i bil til kysten. Togrejsen er en fin afslutning på turen og alternativt 3 eller flere dage ved vandet. Vi har fordelt rejsens seks overnatninger ligeligt mellem de tre områder. Med to nætter hvert sted får I tid til safari i alle områderne, samtidig med at programmet kan holdes på syv dage og afstandene mellem overnatningsstederne er forholdsvis korte.
HURTIGE FAKTA
Rejsetype
Privat Safari
Program
7 dage
Safaridage
6
Safariområder
Amboseli, Tsavo West og Tsavo East
Overnatning
Lodges og teltcamps
Transport
Privat 4x4 Toyota Land Cruiser med engelsktalende safariguide
Velegnet til
Jer, der ønsker en safaritur på en uge med forholdsvis korte afstande mellem områderne

HVAD VI OPLEVER
Amboseli Nationalpark
Safarien begynder på Amboselis åbne sletter og omkring områdets sumpområder ved Kilimanjaro. Amboseli er især kendt for sine store elefantflokke. Her oplever vi også bøfler, giraffer, zebraer, gnuer og et rigt fugleliv.
Tsavo West Nationalpark
I Tsavo West ændrer landskabet sig fra åbne sletter til vulkanske klipper, lavafelter, tættere vegetation og grønne kilder. Under opholdet besøger vi Mzima Springs, som er et af områdets vigtigste naturlige vandområder.
Tsavo East Nationalpark
Tsavo East er Kenyas største nationalpark og er præget af åbne savanner og lange udsyn. Området er især kendt for sine røde elefanter. Her oplever vi også store flokke af græsædere og rovdyr.

SÅDAN BOR VI
På rejsen bor I på lodges og i teltcamps. Vi vælger overnatningsstederne ud fra deres placering i de tre safariområder og ikke alene ud fra komfort og faciliteter.
I Amboseli bor I med udsigt mod Kilimanjaro og de åbne sletter. I Tsavo West bor I med udsigt til et stort vandhul i safariområdet. I Tsavo East bor I med udsigt over den åbne savanne og et vandhul.

REJSENS RYTME
Safarien begynder den første eftermiddag i Amboseli. Rejsens seks overnatninger er fordelt med to nætter i hvert safariområde, så I ikke skifter overnatningssted hver dag.
De fleste safaridage begynder om morgenen, hvor temperaturen er lavere og mange dyr er aktive. Midt på dagen vender vi tilbage til lodgen eller campen til frokost og en pause, inden safarien fortsætter senere på dagen.
Ruten går fra Amboseli gennem Tsavo West til Tsavo East. Afstandene mellem områderne er forholdsvis korte, og landskabet ændrer sig undervejs fra åbne sletter til vulkansk natur og videre til Tsavo Easts store savanneområder.
Efter den sidste nat i Tsavo East fortsætter I på dag syv enten med tog til Nairobi eller i bil til kysten. Strandopholdet kan bestilles som en forlængelse.
DAG FOR DAG
Dag 1 - 2 Amboseli Nationalpark
Dag 3 - 4 Tsavo West
Dag 5 - 6 Tsavo East
Dag 7 Hjemrejse/forlængelse
PRIS FRA
Kr. 28.300
Pris pr. person ved 4 rejsende. Ved 2 rejsende er prisen højere. Prisen varierer efter rejseperiode.
Se flere priser
Bestil denne safari
MED I REJSEN
✓ Fly fra Danmark til Kenya og retur
✓ Privat safari i 4x4 Land Cruiser med engelsktalende safariguide
✓ 6 overnatninger under safarien inklusive helpension
✓ Afgifter til alle safariområder på safarituren
✓ Togrejse fra Tsavo East til Nairobi eller kørsel til den kenyanske kyst
✓ Drikkevand under safariturene
EKSTRA
✕ Visum til Kenya
✕ Rejse- og afbestillingsforsikring
✕ Drikkepenge (ca. USD 15 pr. person pr. safaridag)
✕ Drikkevarer
✕ Strandophold ved den kenyanske kyst som forlængelse
OFTE STILLEDE SPØRGSMÅL
Hvordan adskiller denne rejse sig fra jeres anden Kenya-safari?
Denne rejse har fokus på det sydlige Kenya med Amboseli og Tsavo. Vores anden Kenya-safari går gennem Rift Valley, Ol Pejeta og Samburu og lægger større vægt på højland, naturbevarelse, næsehorn og de særlige dyrearter, der lever i det nordlige Kenya. Begge rejser giver klassiske safarioplevelser, men de viser hver sin side af landet.
Hvad er forskellen på Amboseli og Tsavo?
Amboseli er mere åbent og overskueligt og er især kendt for sine store elefantflokke og udsigten til Kilimanjaro. Tsavo er langt større og byder på en større variation i både landskaber og natur med bjerge, kilder, bushland og åbne savanner. Kombinationen giver et godt indblik i, hvor forskellig safari i det sydlige Kenya kan være.
Er bushcampen meget primitiv?
Nej. Bushcampen er enkel og komfortabel med de faciliteter, man har brug for. Den er valgt, fordi den giver en anderledes safarioplevelse, hvor I kommer tættere på naturen og oplever en anden stemning end på de øvrige lodges.
Hvorfor er der både Tsavo West og Tsavo East med på rejsen?
Selvom de to nationalparker hænger sammen, opleves de meget forskelligt. Tsavo West er mere kuperet og varieret med vulkanske landskaber og Mzima Springs, mens Tsavo East er kendt for sine åbne savanner og de karakteristiske røde elefanter. Kombinationen giver en mere varieret safarioplevelse, end hvis rejsen kun omfattede ét af områderne.
KORT OVER TUREN













